Sikker montering af skorstensstillads

Et skorstensstillads bruges til at opsætte eller reparere skorstene – både de almindelige på beboelsesejendomme og de større på industrielle bygninger. Vi er behjælpelige med begge dele.

Skorstensstillader til effektivt murerarbejde

Det er skorstenenes placering, der afgør, hvordan selve skorstensstilladset opbygges. Hvis den er placeret på kip, skal skorstensstilladset bygges helt op omkring bygningens tag, men hvis den er placeret længere nede, så kan skorstensstilladset bygges op via tagstiger.

Vores skorstensstilladser bygges typisk i forlængelse af facadestilladser og aluminiumsstiger, der placeres på tagets skråning.

Det er ofte, når der skal udføres forskellige former for murerarbejde på taget af en bygning, at kunder får brug for skorstensstilladser. Det kan være udfordrende arbejdsstillinger for murerne, når de arbejder på et skrå underlag oppe i højden. Det har vi fokus på og tager hensyn til i planlægningen af alle opgaver. Arbejdsmiljølovgivningen er altid i fokus, når vi skaber trygge og sikre arbejdsplatforme for alle håndværkere.

Få professionel rådgivning om skorstensstilladser

Du er altid velkommen til at kontakte os for professionel rådgivning om vores stilladsløsninger. Vi har kunder i Storkøbenhavn og over hele Sjælland. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 5944 6969 eller e-mail bolas@bolas.dk